Tanker om e-bogen.

Forfatteren Louise Bugge Laermann i Borgernes Hus på Frederiksberg i 2010:

               Tanker og overvejelser omkring E-bogen.

               

 Glæden ved papir-bøger er evident: visuelt, intellektuelt, spirituelt, men også kropslig. Bøger er skønne at røre ved, at gå på opdagelse i, de lugter godt ... jo ældre jo bedre, og det er et faktum at biblioteket er sjælens apotek, som der står mejslet i sten på Trajans forum i Rom.

Jeg er ejer af sådan cirka 250 løbende reolmeter papirbøger, en stor lykke ... og ofte en forbandelse. Af og til føler mig sært beslægtet med Storm Ps. orgelfantast Kviemose, i hvis lejlighed der var så mange reoler at dørene kun kunne lukkes kvart op.

Og jeg lider med Kviemose når han leder efter Hjalmar Flæskesværs beskedne novellesamling, som han tit får lyst til at læse ... hvis han altså kunne finde den ... men det kan han ikke .... hvorfor han opgiver og køber et nyt eksemplar. Hver gang! O yes, den kender man!

Men en dag bliver værten bange for at gulvene ikke længere kan holde til vægten af de tunge reoler, så Kviemose må flytte.

Dag efter dag hiver han sine elskede bøger ned fra hylderne, og //… mens Tennyson, Strindberg … og Al Capones yndefulde værk ”Hvide Liljer"…  falder som murbrokker på gulvet omkring ham, dukker det lille bind noveller op igen, og igen og …

-Åh, en mere! siger Kviemose til sig selv og lægger bogen oven på bunken i hjørnet, - nu har jeg halvtreds! //
Se, det var aldrig sket, hvis orgelfantast Kviemose havde haft en e-bog!

Også jeg er en lidenskabelig bogsamler, og lidenskab skaber som bekendt lidelse! Vi er f. eks. sejlet hjem fra Finland med slagside, fordi jeg fandt et charmerende antikvariat i Helsinki og kom slæbende om bord med både Hamsuns samlede værker i solidt, gammelt skindbind fra forrige århundrede og Strindbergs ditto, samt diverse godbidder fra den svenske litteraturs overdrev.

Og selvom jeg skyndsomst forærede havnemesteren al rødvinen under dørken, og i stedet fyldte den op med de boglige godbidder ... smed en del porcelæn over bord, så vi måtte spise på paptallerkener under resten af turen ...  og fyldte kabys-skabet op med bøger for at få ligevægt, samt et par andre ad hoc løsninger i de store betræk til fenderne, så havde vi stadig slagside.

Det var meget tæt på at min mand gjorde alvor af truslen om at sætte mig af på en finsk skærgårdsklippe med samt Hamsun og Strindberg, så kunne jeg have det så godt! 

Med e-bogen var det jo aldrig sket! Og så havde vi også haft lidt rødvin til at mildne gemytterne om bord!
Siden fik jeg campingvogn ... med meget lidt udstyr fordi der skulle være plads til bøgerne, men fremover klarer jeg mig med e-bogen. Den kan rumme langt mere end jeg kan nå at læse undervejs.

Da jeg er husvant i hovedsprogene plus svensk ... og tysk er sågar ved ægteskab blevet mit smukke valgmodersmål ... så læser jeg mange bøger på de originale sprog. Men fremmede sprog er jo ingen hindring på en fornuftig e-bogslæser. Personligt foretrækker jeg Kindle, den der vejer mindst, og den er for kort tid siden også til at købe i farver, hvilket jo glæder en skrivekugle som mig, der elsker biografiske romaner med smukke billeder og stik.

Har man ”kun” sin computer, så kan man downloade alle danske e-bøger hvis man under sig et Adobe Digital Edition program, som faktisk er gratis. Jeg kan anbefale at købe på Gopubli.sh, eller Saxo.com hvor man også kan klikke sig ind til en nem tekst om hvordan man downloader til både det ene og det andet.

På iPad’ens iBook (aps) er der også farver, og man kan gøre bogstaverne større eller mindre med to fingre på skærmen. Desuden kan man ændre baggrundens lysstyrke efter behag, og derudover er iBook bøgerne så lig en papirbog, at der egentlig kun mangler den lette knitren når man vender sider. 

Ipad’en er stadig pebret, men det forlyder at Amazon barsler med deres egen Ipad som skulle være lige så god, men laaangt billigere. Jamen, det glæder vi os da til.
Der er andre grunde til at favne det nye medie: En stor bogsamling stavnsbinder! Tanken om et mindre hus eller en handy lejlighed er utopisk. SUK, SUK ...

Og så er MUS store bogelskere!  Men de er kræsne, skulle jeg hilse at sige! Først smager de på lidt af hvert, og selvom det måske ikke går ud over andet end margener og skindhjørner, så efterlader de lugten af muselorte, og den forhøjer ikke ligefrem læseoplevelsen.  

Men så går de små gnavere til sagen og bygger med vellyst huler i et digert bind signerede erindringer, en sjælden førsteudgave af Karen Blixen, eller en yndlingsforfatter der slet ikke bliver udgivet mere endsige oversat.

Det er først når muse-familien har ædt sig så stor, at dens kratten og piven kan høres, at man kan gribe ind.

Og den der har haft en død mus liggende et eller andet sted i ...  eller bag ved ... en eller anden bog, glemmer hverken stanken, efterforskningen eller rengøringen.

Den værste fjende for bogsamleren er alligevel ikke musene, det er ormene! De er nemlig lyd- og stort set lugtløse, mens de bugter sig gennem de ældste og mest værdifulde bøger, som man jo ikke læser i så tit.

Papirbøgerne er også udsat for mange andre farer såsom solskin der mørner papiret, fugt og råd ved utætte vandrør, og bøger går op i flammer under diktaturer, krige eller ved mere almindelige ildebrande.

Naturligvis kan e-bogen også ødelægges af ild og vand, men sådan en lille sag, der vejer mindre end 200 g, kan rumme tusindvis af bøger, og er derfor ikke så lidt nemmere at redde end tonsvis af  tunge papirbøger!
Jeg havde glædet mig i flere år inden e-bogen kom til Danmark, men af  mere dagligdags grunde: For mig er ventetider små gaver hvor man kan lade tankerne dingle, men man kan også udnytte køen i banken, på apoteket, Matas og Netto eller parkeringskøen foran Magasin til at forsøde tiden med et par digte af Margaret Atwood, et par givtige sætninger af Seamus Heaney, eller et par kloge ord af den aldrende Herman Hesse. 

Det er godt nok de små bøger man tager med som kø-læsning, digte, bonmot eller citater, men selv en lille bog fylder ofte for meget i håndtasken eller frakkelommen.
Det gør e-bogen ikke!
Bøger til lokumslæsning ér ikke særlig hygiejnisk, men e-bogen kan jo gøres ren. Dog ikke i opvaskemaskinen!
Så er der sengelæsningen om natten, i teltet eller på hospitalet. Her er e-bogen nærmest uundværlig, for hvem orker at læse en ellers vidunderlig, men komplet uhåndterlig 500 sider tung papirbog i liggende stilling? For tung til at holde op foran næsen, så man må ligge på siden med den tunge del af bogen ned mod puden og vende sig selv i sengen samtidig med man vender sider. Irriterende og trættende.
Og skulle jeg ende på et plejehjem, men stadig kan gø og gabe, så er en lille meter reol over sengen rigeligt til al den litteratur der kan være på e-bøgerne inklusiv tidsskrifter, aviser med meget mere.
Lægger vi alle følelser omkring vores højt elskede papirbøger væk, eller prøver på det, så har vi et helt andet problem med dem, og det er holdbarheden!
Umberto Ecco, vel en af nutidens mest lidenskabelige bogsamlere, beretter i sin vidunderlig bog ”Kunsten at elske bøger” at bøger udgivet i 1950erne ikke engang holder i 70 år … de franske skulle være de værste … før de begynder at smuldre som hostier eller tørrede krydderurter. Gamle pocketbooks holder endnu dårligere, skriver han, og pocketbooks der bliver trykt i dag ... holder måske ikke længere end 20 år!

Det er jo ikke alle, der som Umberto Ecco, kan købe et kæmpestort mausoleum hvor der altid er køligt og meget lidt lys, for at ombygge det til sin mega store bogsamling. Til gengæld ved vi ikke hvor længe de nye digitalt printede bøger holder, men det vil jo vise sig. 
E-bogen er ikke bare redningen for den fysiske bog. Breve og manuskripter skrevet for 50 år siden kan i dag knap læses. Alt det kan man gemme på e-bogen, så de første kærlighedsdigte også overlever, og ikke kun i erindringens vingesus. 
Selv den lille trillion breve jeg sendte hjem i de ni år, jeg boede i Tyskland i 1980erne, samt egne kopier via karbonpapir, er blegnet til næsten ulæselighed.
Det lyder utroligt når man betænker, at Mozarts noder og hans håndskrift i brevene stadig står knivskarpt og læselette.  Måske fordi blæk siden antikken har været fremstillet bl.a. med vitriol ... 
Det samme gælder for original-manuskriptet til Giacomo Casanovas memoirer, ”Histoire de ma vie”, Mit livs historie, som Nationalbiblioteket i Paris købte på auktion I 2009.
Papiret er gulnet og skrøbeligt, men teksten, ordene, kunne være skrevet i går. Casanovas  erindringer slutter brat i 1774, men han dør først i 1798.

For den kreative forfatter er e-bogen en gevaldig gevinst. Allerede nu bliver der ifølge prognoserne fra andre lande solgt mange, mange flere e-bøger end printede bøger.
Forfatteren kan bruge e-bogen i sin kreative proces, understrege sætninger eller afsnit med et enkelt tryk på tasten, kan skrive på den, gemme noter, indsætte egne billeder  osv. osv.

Og man kan have et helt bibliotek til sin disposition på lange rejser, og dermed forsøde de mange ventetider på banegårde eller lufthavne mm.
 Jeg er derimod bekymret for den skønlitterære forfatters økonomiske skæbne i al dette hurlumhej. Undtaget krimiforfatterne, de skal nok overleve, og burde slet ikke katalogiseres som skønlitterære, det fortegner billedet, men det er en helt anden snak.
Det der skulle blive til en ny frihed for den skønlitterære forfatter, digteren og essayisten, være nemt og tidsbesparende for udgiveren og boghandleren, skulle nødig ende med at skamhugge den vigtigste person i skønlitteraturens verden: den oprindelige leverandør, den kreative ordmager! 
Jeg håber det bedste, men har allerede oplevet priser på fremstilling af e-pub filer på siger og skriver 350 kr. per side! Forfatterne må lære at gøre det selv! Det gør vi på Forlaget Amadeo. Så svært er det nemlig heller ikke.
Som forlag og udgiver kan man i dag spare mange penge på den digitale udgivelse af papirbøger ... og forfatteren kan selv udgive via book on demand, dvs kan nøjes med at udgive ganske få, hvis hans hu står til det.
Vi slipper for distributionsfirmaernes dyre afgifter, som var det dyre oste der ligger på pallerne, der skulle vendes og drejes og tørres af, og ikke bøger der faktisk passer sig selv indtil den dag de bliver solgt. Og vi slipper for de dyre vand-og-ild-forsikringer som forlagene selv står for.

Vi slipper også for den langsommelige og dyre transport fra distributionsfirma til boghandler, og vores egen ofte lange vej til en boghandler, da der bliver færre og færre af dem, for e-bøgerne kan den potentielle læser selv købe og downloade i løbet af 4 sekunder.

En god måde at fordrive tiden på vej hjem i Kystbanen, i linje C til Vanløse eller linje H til Solrød.
Forlaget Amadeo har nylig sat seks af forlagets e-bøger til salg på Gopubli.sh og på Saxo.com som varmt kan anbefales.

I dagbladet ”Information” jordede en skribent e-bogen med den begrundelse at den var op mod så store familie-bastioner som hyggen, fordi papirbøgerne er en del af vores identitet osv. osv.

Med forlov ... sikke da noget s-l-u-d-d-e-r!  Den der kan lide at hyggelæse i sofahjørnet gør det nøjagtig lige så godt med en Kindle som med en papirbog. Faktisk hygger man sig mere, når man slipper for de gange hvor 20-30 sider af en tyk bog smutter hen over den side man læser, så man af lutter irritation brækker bogryggen netop det sted.

Et væsentligt punkt … måske dét væsentligste … ved e-bogen er, at den er redningsbøje for salgsmæssigt mindre, men ofte kvalitetsmæssigt større bøger. Ikke som money maker, men teksterne bevares til de næste generationer. 
E-bogen er også redningsbøje for tusindvis af forældreløse bøger, dvs. de bøger der ikke længere er nogen rettighedshavere til. De er storslået repræsenteret både hos Kindle, Novelleforlaget, Saxo, Gopubli.sh mm og ganske gratis!

Jeg tror ikke at papirbogen bliver et liebhaver objekt som vinyl- grammofonpladerne er blevet det, efter at de er blevet fortrængt af CD, iTune, iPod osv., men jeg kan godt forestille mig at papirbogen bliver reserveret for særligt kostbare og smukke bøger, kunstbøger ... så foragteligt og med urette kaldt sofabords- eller kaffebords-bøger.

Utroligt, men der var faktisk engang hvor jeg havde svært ved at slippe min IBM skrivemaskine med slet- og ret-tast og springe ud i en computer, internet og e-mail. Og i dag ... Hvad ville mit liv dog være uden!

E-bogen er simpelthen et udviklingstrin på ordets lange vej ... fra den mundtlige gengivelse over håndskrevne lertavler og papyrusruller, til trykte bøger, digitale bøger, og nu e-bogen.

Den er hermed varmt anbefalet!

ps. E-bogen kræver bare en vis tilvænning ... som alt nyt: Munken Ansgar vil meget hellere beholde sine skriftruller end de nymodens bøger, hvor man skal "bladre!"
God fornøjelse.