Engang for slet ikke så længe siden (☺) holdt jeg en række foredrag bl.a. om gamle danske glas ... "Fra knejpernes kluntede skønheder til borgerskabets glitrende service". Det blev til en tv-udsendelse med tv-moderator Frode Munksgaard, der siden skabte tv-kanalen Charlie, og dir. Mogens Schlüter fra Holmegaards glasværk.
Jeg ser noget forgræmmet ud, men havde da også grædt mig igennem natten efter et telefonisk sammenstød med min ekstrem jaloux “samlever”. Glæden ved at være med i hvad der skulle blive min første tv-udsendelse, fik et gevaldigt knæk, men han inspirerede mig da til en af hovedpersonerne i bogen “Desdemonas Dans”, bind 1 i trilogien, “Ondskabens Labyrint”, der netop handler om både verbalt og fysisk voldelige mænd.